Ofte stillede spørgsmål

Nej. Teak og visse andre typer hårdttræ indeholder naturlige, beskyttende stoffer mod råd og svamp i selve træet, og det er ikke nødvendigt at grunde det.

Blødt træ er kendetegnet ved normalt at have en lys farve. Det kan udvide sig betydeligt. Blødt træ kræver normalt forbehandling med et grundingsmiddel.
Visse typer hårdttræ kræver kun grunding, hvis der er risiko for termitangreb. Hårdttræ har en meget længere holdbarhed end blødt træ, hvilket også afspejles i priserne på træet.

Komposit kommer af det latinske ord "componere". Kompositmaterialer skabes ved at kombinere to eller flere materialer. Kompositbrædder kan bestå af 60 % træ, 30 % plast og 10 % bindemiddel. Man kan bruge både vand- og oliebaserede produkter på komposit. Brug ikke grundingsmidler. 

Afhængigt af kvaliteten har komposit en tendens til at bøje eller vride sig, og behandling med et GORI produkt kan ikke løse dette problem.

Ja. Men kun, hvis det anbefales af træproducenten. Ingen af vores produkter anbefales til brug på træ, der er i kontakt med jord.

Bambus har en meget hård overfalde. Det betyder, at produkterne har svært ved at trænge igennem overfladen og derved vedhæftes.

Krydsfiner består af mange lag af tynde finér stykker der limes vinkelret ovenpå hinanden. Det gør krydsfineren stærk og produktet kan anvendes både uden- og indendørs som byggemateriale til fx reoler, sengegavle, legehuse, småskurer o.l.

Når krydsfiner anvendes udendørs er det vigtigt, at finerpladerne behandles korrekt. Termitter er glade for krydsfiner, så for at undgå angreb fra insekter og råd skal fineren grundes.

Brug for den vandbaserede GORI Transparent 502. Når pladen er tør forsegles finerpladens kanter med 2-3 lag lak fx Dyrup Bådlak, så de ikke kan optage fugt.

Straks efter opsættelsen af krydsfinerpladerne skal de synlige flader inkl. kanterne males med 3 x GORI Dækkende træbeskyttelse 606 eller GORI Dækkende Træbeskyttelse 612.

Når træbeskyttelsen skaller af "før tid", er det ofte på grund af fugt i konstruktionen eller utilstrækkelig klargøring. Hvis man bruger et filmdannende produkt på træ med højt fugtindhold, vil fugten skabe et tryk inde fra træet og få træbeskyttelsen til at skalle af. Det vil typisk ske hurtigere, hvis man har påført træbeskyttelse på træ, hvor man ikke har renset træet, så der stadig var døde træfibre på overfladen.

Revner opstår typisk på grund af fugt i vævet. Træet krymper og udvider sig (kvælder) alt efter fugtindholdet, hvilket medfører revner. Gran kan udvide sig op til 12 % = bredden på et 10 cm stort bræt udvides til 11 cm. 

Tapeprøven kan bruges til to forskellige formål:

1. Til at kontrollere træet for døde træfibre.
2. Til at kontrollere, om den eksisterende overfladebeskyttelse vedhæftes træet.

Brug gennemsigtig tape med god vedhæftning. Tryk tapen godt fast på overfladen, og riv den af. Kig på tapens bagside. Hvis der er synlige træfibre, er overfladen ikke blevet renset tilstrækkeligt, før træbeskyttelsen blev påført.

Termotræ er træ, der er varmebehandlet, hvilket giver en beskyttende virkning uden brug af kemikalier. Træet opvarmes i industrianlæg til temperaturer på omkring 200 °C (gennem hele træet). Træ består hovedsageligt af tre kemiske stoffer: lignin, cellulose og hemicellulose, hvor sidstnævnte er det stof, der absorberer mest fugt.

Varmebehandling medfører nedbrydning og omdannelse – hovedsageligt af hemicellulosen – hvilket gør træet mindre fugtabsorberende. Træet bliver mere stabilt og mere modstandsdygtigt over for svampeangreb. Varmebehandlingen giver træet en mørkere nuance. Varmebehandlet træ skal kun grundes, hvis der er risiko for  termitangreb.

Hvis ubehandlet træ efterlades udendørs, vil det meget hurtigt blive angrebet af bakterier og mikrosvampe, som er en del af træets naturlige nedbrydningsproces. I begyndelsen kan det ikke ses, men træet bliver mere porøst og absorberer mere vand. Det skaber gode betingelser for mere svampevækst. Med tiden bliver angrebet mere og mere synligt i form af mørk misfarvning af hele træoverfladeneller sorte belægninger 
på overfladen, der minder om normalt snavs.

Hvis man har en udendørs træoverflade, som har været efterladt ubehandlet i længere tid, vil det være en god ide at desinficere overfladen, inden man påfører træbeskyttelse.

Generelt kan der være to årsager:

1. Under påføring af et vandbaseret produkt har fugtigheden været høj, hvilket vil betyde længere tørretid.
2. Den anden – og mere komplicerede faktor – er træsorten. Visse træsorter indeholder en "harpiks", som reagerer kemisk med træbeskyttelsen. Denne proces kan forlænge tørretiden. Det gælder f.eks. teak, cedertræ og lærketræ.

Der kan være mange tegn på, at træ er blevet beskadiget, herunder huller, savsmuld, lyde inde fra træet, smuds, der er trykket ned, døde insekter ved siden af vinduer osv. Både insektet og typen af skader eller larvernes udseende eller størrelse er nyttige til at bestemme den nødvendige type behandling.

• Husbukke efterlader ovale flyvehuller på 5-10 mm i diameter. Hvis der høres en dump lyd, når man banker på træet, kan det være tegn på angreb. Hvis der er larver i træet, kan manhøre den støj, de laver, når de æder. Deres gange findes tæt på overfladen. Voksne larver er 13-30 mm lange og har en lys farve.
• Borebiller laver mange runde flyvehuller på 1,1-3 mm i diameter. Deres gange har en uregelmæssig form og indeholder støv og ekskrementer. De voksne larver er hvide og 4-6 mm lange.
• Møl laver huller, der ligner borebillers (diameter på ca. 1,6 mm). Deres gange følger hovedsageligt årerne i træet. Larverne er hvide og 4-6 mm lange.
• Termitter angriber (koglebærende og ikke-koglebærende) træ og andre materialer, såsom tekstil, papir og endda plast. Termitter bygger indvendige gallerier og efterlader en ydre intakt skal på 1-2 mm. De støjer ikke, når de æder træet. Termitter er 4-6 mm lange.

• Afhængigt af, hvor meget træet er nedbrudt efter afrensning, kan det ud over slibning være nødvendigt at grovslibe beskadigede dele og erstatte dem med sundt træ.
• Den dosis, der skal bruges til at behandle og rette op på træ, der er blevet angrebet, er altid højere (følg altid anvisningerne på beholderens etiket).
• Ved behandling af bjælker og dragere på over 10 x 10 cm skal der bores huller (diameter: 8-10 mm, dybde: 2/3 af tømmerbredden) fra top til bund. Indsprøjt produktet, indtil mætningspunktet er nået. Produktet kan også sprøjtes ind i insekternes flyvehuller (1 for hver 3 cm).
• Fyld huller og revner med spartelmasse efter endt behandling.

Visse træsorter indeholder vandopløselige elementer eller tannin, som kan forårsage opløsning af overfladen, når de påvirkes af vand. Hvis man f.eks. behandler teak eller eg med vandbaseret, dækkende hvid træbeskyttelse, vil vandet fra træbeskyttelsen opløse pigmenterne i træet og forårsage misfarvning på overfladen.

Vi anbefaler, at rengøre træbeklædning en gang om året med et egnet rengøringsmiddel. Hvis træbeskyttelsen skaller af eller revner (se punkt 3. Tapeprøve), skal den afskallende overflade slibes, rengøres og derefter påføres et vedligeholdelseslag.

Det giver risiko for, at fugten indkapsles i træet. Træbeskyttelsen vil ikke kunne trænge ordentligt ind i træet, men vil forblive på overfladen. I sidste ende kan det medføre nedbrydning af træet og risiko for råd. Træbeskyttelsen, man har påført, vil skalle af.

For at opnå god vedhæftning eller indtrængning er det meget vigtigt, at overfladen er ren, fast og fri for løse træfibre.

Hvis man behandler en overflade, som ikke er blevet renset/rengjort, er der risiko for, at træbeskyttelsen ikke vedhæfter ordentligt på overfladen og dermed ret hurtigt skaller af.

Det er ikke nok bare at børste overfladen af før påføring af træbeskyttelse og fjerne åbenlyse problemer såsom spindelvæv, støv osv. Man skal rengøre overfladen grundigt og fjerne enhver form for belægning, så man er helt sikker på, at overfladen er fuldstændig ren.

Det gælder også nyt træ, som f.eks. kan udvise tegn på begyndende svampeangreb efter en lang, kold vinter i et uisoleret rum eller endda udendørs på tømmerpladsen.

Ja. Altid. Hvis det er et nyt træ, kan man forhindre angreb af skimmelsvamp. Hvis træet er blevet behandlet tidligere, skal det renses/rengøres, inden der påføres et nyt lag træolie. Hvis man ikke gør det, vil olien ikke trænge tilstrækkeligt dybt ind i overfladen.

Ja. Det er dog meget vigtigt, at de gamle lag er helt tørre. Hvis de ikke er, risikerer man, at lagene modarbejder hinanden, hvilket giver revner i overfladen.

Slow Release-teknologien er kun aktiv ved høj fugtighed og modvirker vækst af skimmelsvamp. Det betyder, at de aktive ingredienser kun frigives, når det er nødvendigt. Når træ angribes af skimmelsvamp, øges fugtigheden i træet betydeligt.

Når man bruger vandbaserede produkter, har man en tendens til at øge dækkeevnen for meget og derved reducere holdbarheden. Man spreder ganske enkelt produktet over et større område, end det er beregnet til (flere m2/liter).

Det er derfor vigtigt at forsøge at påføre lagene med korrekt tykkelse i henhold til anvisningerne på beholderen og anvisningerne i det tekniske datablad. Normalt har man ikke disse problemer med oliebaserede produkter, da friktionen er højere end for vandbaserede produkter.

Når man bruger et transparent produkt, reflekteres solens stråler af træet og pigmenterne, fordi træbeskyttelsen er transparent. Når man bruger et dækkende produkt, vil solens lys kun blive reflekteret af pigmenterne. Jo mere pigment, desto bedre beskyttelse.

Det er muligt at få klare/farveløse træbeskyttelsesprodukter, men holdbarheden er betydeligt lavere sammenlignet med produkter, derindeholder (farve) pigment. For at kompensere for den "manglende" pigment bruges der stoffer, der beskytter mod uv (som i solcreme), men disse er langt mindre effektive og også meget dyre.

Hvis man bruger farveløs træbeskyttelse, skal man påføre mindst tre lag.

GORI fraråder brug af produkter med svampedræbende stoffer til indendørs brug, medmindre der foreligger særlige omstændigheder.

Hvad er trægrundingsmidler?

Trægrundingsmidler indeholder et svampedræbende og et insektdræbende stof for at sikre maksimal beskyttelse. Det vigtigste kendetegn ved trægrundingsmidler er er, at de trænger dybt ind i træet for at forhindre både svampe- og insektangreb.

Trægrundingsmidler har ikke kun forebyggende egenskaber, men kan også rette op på allerede angrebne områder.

Hvad er det specielle ved grundingsmidler?

Grundingsmidler fremstilles af aktive ingredienser, additiver og opløsningsmidler. Aktive ingredienser har svampedræbende og/eller insektdræbende egenskaber. De fastgøres til træet via bindemidler. Begge dele trænger ind i træets indre gennem opløsningsmidlet, der fungerer som bæremiddel. Deres vigtigste egenskaber er blandt andet, at de er effektive mod nedbrydende skadedyr og stoffer, at produktet forbliver i træet, og at den beskyttende virkning holder i en vis tid.

Grunding forsømmes ofte i træbeskyttelsessystemer. Men hvis man bruger grundingsmiddel, opnår man bedre vedhæftning af det øverste lag træbeskyttelse, reduktion af fugt- absorbering og biologisk beskyttelse af træet.

Normalt er det kun nødvendigt at bruge grundingsmiddel til blødt træ (gran, fyr) og ikke til hårdttræ (mahogni, teak osv.).

Grunding af nyt træ

Nyt, ubehandlet træ bør ikke efterlades for længe uden behandling. Den naturlige nedbrydning af træ starter fra første dag, træet er udendørs. Nyt træ kan blive angrebet af skimmelsvamp, som ikke kan ses med det blotte øje. Hvis man er i tvivl, skal man rengøre træet med et egnet rengøringsmiddel, inden man behandler det.

Grunding af tidligere behandlet træ

Hvis træbeskyttelsen ser slidt ud og er begyndt at skalle af, er tiden inde til at behandle træet igen. Kontroller træet, før det behandles:

• Råddent træ skal udskiftes.
• Vandfælder skal repareres ved at føre vandet væk fra træet.
• Skimmelsvamp og belægninger skal fjernes med et rengøringsmiddel.

Grunding af træ angrebet af insekter, borebiller og/eller husbukke

Fjern al tidligere finish, såsom maling, overfladebeskyttelse og lak. Rens overfladen, eller afbørst eventuelle nedbrudte dele. Behandl alle træoverflader to gange, eller læg træet i grundingsmidlet et par minutter. Behandl alt træ, som er i kontakt med andet træ, samt de respektive samlinger og dele, der er indsat i vægge. Udskift alle dele, der er meget påvirkede og derfor svækkede.

Generelt kan man sige, at jo mere pigment der er i produktet, jo bedre er beskyttelsen. Et transparent produkt/materiale vil reflektere solens stråler både fra træet nedenunder og fra pigmentet, fordi overfladebeskyttelsen er transparent. Når man har påført et dækkende produkt, reflekteres lyset kun af pigmentet i produktet. Formålet med
et gennemsigtigt produkt er at sikre, at træets åretegning forbliver synlig.

For at finde ud af, om en anvendt behandling er vandbaseret eller oliebaseret, kan man gnide lidt mineralsk terpentin på overfladen. Hvis overfladebeskyttelsen opløses, er den blevet behandlet med et vandbaseret produkt. Hvis overfladebeskyttelsen ikke opløses, er overfladen sandsynligvis blevet behandlet med et oliebaseret produkt.

Nej. Hvis man påfører træbeskyttelse på en overflade, som tidligere er blevet behandlet med linolie, vil det nye lag danne blærer. Linolie fungerer ikke med moderne træbeskyttelse – det gælder både vandbaserede og oliebaserede træbeskyttelsesprodukter.

Hvis man vil påføre træbeskyttelse på en overflade, som tidligere er blevet behandlet med linolie, skal man først fjerne laget af linolie plus en ekstra millimeter. Det er meget vigtigt for at få et godt resultat.

Linolie kan fjernes med en speciel lava- eller tøris-rensemetode, eller den kan slibes af. Hvis linolien imidlertid er brændt af (det gør den ret hurtigt), er den bedste løsning et tyndt oliebaseret produkt – der kræves ingen rensning/rengøring.

Træbeskyttelsesprodukter kan opdeles i to kategorier: transparent og dækkende.

Transparent, pigmenteret træbeskyttelse er transparent træbeskyttelse, hvortil der tilsættes uopløselige pigmenter. De danner en transparent film med en farvet tone, hvorigennem det underliggende træs åretegning er synlig.

I dækkende træbeskyttelse er hele farvefilmen pigmenteret, og det underliggende træ er ikke længere synligt. Størstedelen af GORI's træbeskyttelsesmidler indeholder svampedræbende stoffer, som beskytter overfladen mod svamp og skimmel.

Træolie bruges normalt til træterrasser og havemøbler i træ. Forskellen på træolie og træbeskyttelse er, at træolien ikke danner en film på den behandlede overflade, men trænger ind i træet. Det er især at foretrække til træterrasser, hvor man ville lægge mærke til revner i filmen, hvis der blev anvendt et almindeligt træbeskyttelsesprodukt.

GORI-produkter, der er beregnet til udendørs brug, indeholder svampedræbende midler for at sikre optimal beskyttelse af træ udenfor mod skimmel og svamp. Da disse ingredienser fremstilles kemisk, fraråder vi, at den type produkter bruges indendørs.

Ja, der er ikke noget problem i at bruge træbeskyttelse uden for-behandling. Træet vil selvfølgelig ikke være beskyttet mod råd, termitter, træødelæggende husbukke og borebiller eller blåsplint, medmindre der er tale om trykimprægneret træ, vakuumimprægneret tær eller termotræ.

Det afhænger af, om træet er nyt eller gammel. Hvis det er nyt – nej. Hvis det er gammelt – ja. På gammelt træ vil der være døde træfibre på overfladen, så det er en god idé at slibe det, indtil træet igen fremstår rent, ensartet og solidt.

Hvis man ikke sliber tilstrækkeligt grundigt, kan det medføre, at træbeskyttelsen ikke vedhæfter godt på overfladen. Når man sliber, ridser man overfladen en smule, hvilket giver bedre vedhæftning af den træbeskyttelse, man påfører.Man fjerner også døde træfibre fra overfladen, så man får en glat og ren overflade til påføring af træbeskyttelse.

Husk: Brug ikke for fint sandpapir, dvs. sandpapir med en kornstørrelse på over 220, da det ikke er velegnet til vores produkter.

Nej. Vi fraråder påføring i direkte sollys. Hvis man påfører træbeskyttelse i direkte sollys, kan der forekomme striber, fordi træbeskyttelsen sætter sig for hurtigt og ikke har tid nok til af flyde sammen. Bemærk, at det kun gælder dækkende og transparent træbeskyttelse og ikke træolie.

Nej (og ja). Hvis man påfører almindelig vandbaseret træbeskyttelse, mens det regner, vil den "regne af", da produktet er vandopløseligt. Derudover øges fugtigheden, så tørretiden forlænges. Man risikerer, at det endelige resultat bliver en mat overflade med pletter og ujævn tekstur. Hvis man påfører et oliebaseret produkt, mens det regner, vil det ikke "regne af", men det kan give en mat og plettet overflade.

Generelt er vandbaserede produkter mere følsomme end oliebaserede produkter, når det gælder variationer i temperaturen. Det skyldes de forskellige tørreprocesser. Vandbaserede produkter tørrer, fordi vandet fordamper. Hvis det er meget varmt, tørrer produktet for hurtigt, og der vil komme synlige mærker fra penslen på overfladen.

Oliebaserede produkter tørrer via en kemisk proces – jo højere temperatur, desto hurtigere tørring og omvendt. Normalt anbefaler vi en temperatur på 10-25 °C under påføring og tørring.  

Ja. Når træet har været udsat for uv-stråler i så lidt som to uger, bør man – i teorien – slibe det, før man påfører træbeskyttelse. Det skyldes, at bindemidlet i træet (lignin) nedbrydes af uv-stråler. Man kan typisk se det, når træet ændrer farve (gråner/bliver lysere).

Det er meget vanskeligt at påføre transparent træbeskyttelse med en sprøjte, fordi man skal holde en konstant afstand til overfladen, da det ellers vil medføre markante farveforskelle eller overlapning af lag afhængigt af produkt/tørring.

Hvis produktet påføres med en sprøjte, skal det fortyndes 20 %. Normalt skal man bruge en finere dyse til oliebaserede produkter end til vandbaserede.

Ja. Man kan påføre dækkende træbeskyttelse med en rulle. Bemærk dog, at rullen vil efterlade en rullestruktur på overfladen – især på afhøvlet træ og tidligere behandlede overflader.

Normalt er brede pensler mest velegnede til store overflader, mens runde pensler egner sig bedst til f.eks. vinduer.

Det giver risiko for revner i overfladen, fordi de to lag modarbejder hinanden i tørreperioden på grund af forskelle i lagenes spænding.

Når man bruger et transparent produkt, kan man se træets åretegning og struktur nedenunder. Da træ er et naturligt materiale, vil en træoverflade aldrig være ensartet, og der vil altid være synlige forskelle i farven.

En anden årsag kan være overlapning, hvilket kan ske, når man går tilbage for at påføre produktet på områder, der allerede er blevet behandlet. Jo hurtigere et produkt tørrer, jo mindre overflade kan man behandle ad gangen, hvis man vil undgå overlapning.

Det kan skyldes en meget tør og slidt overflade. Hvis det er tilfældet, vil man normalt bruge mere produkt til det første lag, fordi træet vil absorbere mere.

Der er mange faktorer, der påvirker træbeskyttelsens holdbarhed: Vejr, påføring, træets kvalitet. Træ er et organisk materiale med mange variationer i både struktur og udseende. Generelt skyldes problemer hovedsageligt konstruktionen.

Hvis der går for lang tid mellem behandlinger, og træbeskyttelsen er begyndt at skalle af, er træet helt åbent og ubeskyttet. Det betyder, at træet er meget mere udsat for vind og vejr og nedbrydes meget hurtigere. Der vil trænge fugt ind i revnerne, hvilket giver perfekte betingelser for råd og skimmelsvamp. Hvis der er fugt i revnerne, og temperaturen er under 0 °C, vil træfibrene blive ødelagt, og træet vil blive endnu mere nedbrudt.